Efter Melbourne koerte vi ned til en lille oe paa stoerrelse med Als, der hedder Philip Island. Det er en utrolig smuk oe med masser af flotte fugle og natur. Men det mest "spektakulaere" ved oen er, at der er en Penguin Parade. Omkring kl. 20.30, hvor solen gaar ned, tog vi ud for at se helt smaa pingviner komme op af vandet. De hoejeste er 35 cm, saa de er virkelig meget smaa! Det var skide sjovt at se de smaa soede pingviner komme vraltende op af vandet. Desvaerre maatte vi ikke tage billeder, men her er et billede fra deres hjemmeside:

Da vi kom hjem paa campingpladsen faldt vi i snak med nogle australiere. De var ikke her for at se pingviner, men derimod MC Grand Prix. Det er nemlig saadan, at i denne weekend var der MC Grand Prix, saa oen var naermest fyldt med motorcykler. Efter kort tid sagde den ene australier, Troy, til os: "You wanna free ticket for tomorrow?". Det takkede vi selvfoelgelig ja til, og dagen efter var vi til Grand Prix. Det var en super fed oplevelse at se motorcykler komme hamrende forbi med 320 km/t.

No comments:
Post a Comment