Roadtrip to Darwin! 3000km

Soendag d. 26 april stod vi op, vaekkede vores ven Ronan fra Irland, koebte pasta, tun, broed og nutella, og saa var vi ellers klar til at tage afsted. Jeppe var den foerste til at koere og vi besluttede os for at koere ned til Townsville og saa ind i The Outback! :) Ronan er en fyr vi har vaeret paa Fraser Island med og moedt ham adskillige gange op af oestkysten. Han er 25 aar, er kanon flink og utrolig nem at have med at goere. Vi tjekkede ogsaa bilen for vand, olie og alt hvad der nu hoerer med inden vi koerte og tog godt med vand med. En tur paa 3000 km er ikke noget vi har proevet foer. Men den foerste dag koerte vi ca. 800 km og stoppede paa en resteplads hvor vi sov i bilen.

Da vi vaagnede naeste dag satte vi kurs mod Mt. Isa, en lille by der ligger 200 km fra Northern Territory graensen. Det var ret komisk, for der var bestemt ikke noget bjerg ved Mt. Isa, det var faktisk bare en mineby midt ude i ingenting. Vi fik lidt pizza, gav bilen et hvil paa 1 times tid og saa koerte vi ellers videre. Efter at have koert 1200 km stoppede vi ca. 150 km oppe af Stuart Highway paa en resteplads og sov der.

Det er helt fantastisk at koere i outbackken. Vejene er rigtig gode og de fortsaetter bare ud i uendelighed. Det er helt utroligt at koere ud af vej, hvor man ikke kan se enden og det er bare FLADT paa begge sider. Jorden er knaldroed og nogle gange ser man kaengurer eller koer der staar midt paa vejen. Det er et helt andet Australien vi har set, om ikke andet det "rigtige" Australien. Pludselig kommer man ind i en lille bjerg/bakke formation hvor klipperne staar op og ja, landskabet aendrer sig bare hele tiden. Det er saa fantastisk! Der er ogsaa termitter som danner kaempe jordsoejler.

Paa disse veje finder man ogsaa Roadtrains. En roadtrain er en lastbil med 3 vogne bagpaa og de er kaempemaessige! Her er et billede af en:

Den sidste dag havde vi ca. 900 km tilbage og vores bil har bare koert perfekt hele vejen. Paa vejen derop kom vi forbi en lille by der hedder Mataranka. Her tog vi et stop paa et par timer, fik en burger og saa skulle vi ellers i hotsprings! Ja Australien har utrolig mange ting at byde paa. Efter vores frokost gik vi ned i det varme vand og det var simpelthen saa skoent. Vi havde jo ikke vaeret i bad i naesten 3 dage, saa luften i bilen var bare laekker! :) Vi tror ikke vi vil sige mere, i kan vidst selv regne ud hvordan det bliver med 3 drenge.

Vi havde nu 500 km tilbage og om aftenen ramte vi Darwin, hvor vi tjekkede ind paa et hostel. I Australien har de Cheap Tuesday, hvilket betyder at hver tirsdag har forskellige butikker halv pris paa et eller andet. Domino Pizza har halv pris paa pizza, saa vi fik en pizza til 5 dollar (20 kr). Traette gik vi alle i seng og hvor var det bare fantastisk at sove i en rigtig seng igen :)

Cairns: Bungy & Great Barrier Reef

Efter vores skydive sprang vi i bilen og satte kurs mod Cairns. Der er ca. 200 km til Cairns fra Mission Beach, saa det var kun en lille koeretur paa et par timer. Vi er efterhaanden ved at blive vant til de lange afstande her i Australien. Da vi kom frem fik vi lidt pizza og om aftenen gik vi biograften for at se Fast and Furious. Det er saadan at vi har koebt skydive, bungy og alt det i en pakke, saa vi har faaet en masse billige hostel overnatninger med i pakken. Derfor var vi sikret os et hostel den naeste uges tid. I loebet af weekenden gik vi i byen med dem fra vores Fraser og Whitsundays tur og drak en masse Goon (hvidvin baseret paa aeg, noedder og andet godt) som er vildt billigt. Man moeder de samme mennesker igen og igen, fordi de fleste backpackere rejser op af kysten. Dette goon gav dog nogle frygtelige toemmermaend, saa derfor udsatte vi vores bungy fra soendag til mandag.

Det blev mandag og vi tog ud til AJ Hackett Bungy site kl. 13. Eftersom Jakob var den der sprang foerst ved skydive, blev det Jeppes tur til at springe. Vi blev vejet, maalt og alt hvad der nu hoerte med og var ellers klar til bungy. Jakob sad nede ved baren hvor han kunne se Jeppe begynde at gaa op. Da jeg, Jeppe, kom halvvejs op af trappen fik jeg virkelig en klump i maven og taenkte, det kan jeg bare ikke det her. Der var virkelig langt ned. Jeg gik faktisk ned igen, hvor Jakob sad med sit smoerede grin. Jeg spurgte om det var muligt at faa pengene tilbage, men det var det ikke. Tanken om at Jakob sad og grinte af mig kunne jeg slet ikke ha', saa jeg marcherede op af trappen og kom op paa platformen hvor man skulle springe. Der var 4 instruktoerer som kiggede paa mig og kunne se at jeg var helt bleg. "Are you all right mate?", "No im really really nervous". De grinte lidt og fortalte at jo hurtigere man gjorde det jo nemmere var det. Jeg fik et haandklaede rundt om benene som blev spaendt fast med reb og alt muligt andet, gik ud til kanten, kiggede bagud og spurgte om tilladelse til at springe, og saa sprang jeg uden at taenke rigtigt. Det var for VILDT! Det at tage et hovedspring ud fra 50 m ned mod en lille pool er virkelig svaert. Det faktum at man skal smide sig selv ud. Det blev nu Jakobs tur og han var rigtig hoejt paa straa. Jeg satte mig i baren og Jakob gik op for at springe. Det er saadan at der er to storskaerme i baren, saa man kan foelge med i det hele. Derudover skal det siges at der lige kom en gruppe paa 15 piger og nogle drenge. Vi kunne alle foelge med i hvad Jakob lavede deroppe og det var jo helt perfekt, fordi lige indtil Jakob fik haandklaedet rundt om benene tog han det satme godt. Meeeen. Saa gik der ligesom en mur ned og Jakob taenkte: Det her haandklaede er ikke sikkert. Jakob stod for underholdning i 3 lange minutter, for alle dem der sad i baren. At han saa basker med armene og raaber hoejere end en viking var simpelthen saa sjovt. Skriget forsvandt dog da han ramte vandt og vi kunne kun hoere et par bobler lige indtil han kom op igen. Vi er vidst begge enige om at det var utrolig svaert at skulle smide sig selv ud over 50m! Vi fik en film af det hele og tog glade hjem. Fedt at have gjort det!

- Tryk her for at se Jeppes bungy

- Tryk her for at se Jakobs bungy
De naeste par dage slappede vi egentlig bare af paa vores hostel, spillede volleyball med nogle tyskere og masser af pool. I Cairns er der en pub som hedder Woolshed og den besoegte vi dagligt. Vi havde nemlig faaet en masse kuponer, hvor man faar en kaempe hovedret, en dessert og en drink til 10 dollar. Det er ca. 35 kr. og de 300g rumpsteak med pebbersovs og pommes er langt bedre end det vi faar paa Jensens Boefhus. Vi har ikke lavet noget mad i Cairns og vi elsker Woolshed. Onsdag d. 22 april tog vi ned til Pro Dive Centret og tjekkede ind paa vores dykkertur.

Torsdag d. 23 april blev hentet kl. 06.00 om morgenen og koert ned til den baad, som vi skulle ud og dykke med. Da vi kom ombord paa baaden, blev vi rigtig glade over at se, at der stod et stort ta selv bord klar, med pandekager og alt andet, hvad hjertet begaerer :D

Saa det maa man sige var den perfekte start paa turen. Baaden var en motor baad, med plads til 32 gaester og en besaetning paa 5, saa det var en rimelig stor baad.

Efter morgenmaden sejlede vi saa fra Cairns og ud mod revet, og hvilken tur det blev, der var masser af boelger, hvilket resulterede i at baaden begyndte at gynge en del. Hvilket fik et kinesisk par til at blive meget meget soesyge til vores fornoejelse :)

Efter 4 timers sejllads ankom vi til revet, og her var der ikke en eneste boelge at se, og sigtbarheden i vandet var bare perfekt. Her blev det saa tid til vores foerste dyk, og efter en lille briefing omkring stroemforholdene omkring revet, kunne vi springe i.

Dykket var fantastisk og vi maa begge ti indroemme, at det var meget bedre end vores tur til Whitsunday, fordi sigtbarheden var meget bedre, hvilket gjorde at man bedre kunne se alle de smukke koraller og saa var der bare generelt mange flere fisk.

Vores tur inkluderer 11 dyk i alt, hvoraf de to af dem var natdyk. Om aftenen blev det saa tid til vores foeste natdyk paa turen. Eftersom vi havde proevet det foer, havde vi muligheden for at svoemme selv afsted, men det havde vi ikke lige mod paa, saa vi tog afsted med en guide og 6 andre. Men dagen efter da det blev tid til det naeste natdyk, var vi modige nok til at tage afsted, sammen med to andre dykkere. Det skal lige siges, at den aften svoemmede der 4 hajer rundt om baaden inden vi sprang i. Det fik naturligvis pulsen til at stige en smule, men i kom vi da og det var et vidunderligt dyk. Det er en smule svaert at forklare den foelelse det gav i kroppen at svoemme rundt i det moerke vand, vel vidende om at der var hajer. Man kunne bare ikke se dem, medmindre de svoemmede ind foran vores lygter, hvilket de gjorde et par gange, men det er helt klart noget, man selv skal proeve for at forstaa den foelelse, som opstaar i kroppen. Det skal ogsaa siges at disse hajer var 2-2,5 m, saa det var ret store!

Udover hajer fik vi ogsaa set en masse andre fisk og det er umligt, at naevne alle navnene paa dem vi saa, men her er et par stykker: green seaturtle, grey reefshark, whitetip reefshark, clown fish (Nemo), lion fish, napoleon og yellow fin tuna.

Som i nok kan fornemme paa det hele, havde vi en kanon tur og det er nok den bedste oplevelse, vi har haft i Australien indtilvidere :D

Ekstrem River Rafting og SKYDIVE!!!

Onsdag d. 15/4 blev det dagen, hvor vi skulle ud og river rafte i Tully River. Vi blev hentet kl. 7.30 om morgenen i Mission Beach af Winnie, som ogsaa var vores tour guide. Han var et stort actionpacked broed med nogle kaempe guns og et stort broel. Vi havde tilmeldt os den ekstreme tur, som er en tur hvor man tager nogle vildere rafts, springer fra klipper og svoemmer ned igennem stroemmen. Efter lidt orientering blev vi inddelt i 4 grupper af 6 personer. Winnie blev som sagt vores guide, og saa gik det ellers bare derudaf. Til alle jer der har proevet "river rafting" i Prag, Frankrig og Tyrkiet saa er det ingenting i forhold til det her. Det i har proevet har vaeret det samme som at svoemme i en pool. Det her var vanvittigt - og pisse sjovt! Der var utrolig meget sikkerhed omkring det, saa vi foelte os rigtig trykke. Nogle gange skulle vi alle over i den ene side af baaden, eller alle saette sig ned fordi vi ville "flyve" ud over 2 m vandfald. Det var saa vildt!

Efter noget laekkert frokost tog vi saa den overste del af Tully River. Inden frokost havde vi nemlig taget den nederste del, som ogsaa er stedet, hvor der er krokodiller. Der er raftene heldigvis ikke saa store, saa vi roeg ikke i. Og dog! Jakob kom lige en tur i baljen lige efter Winnie havde sagt, at nu skulle vi altsaa ikke ryge i vandet, fordi der godt kunne vaere krokodiller her. Jakob blev helt hvid i hovedet og sprang naermest op i baaden igen. Men for at vende tilbage til vores tur efter frokost kan vi fortaelle at raftene blev ret vilde. Vi proevede ogsaa at springe fra 5m hoeje klipper, svoemme ned igennem stroemmen og kaendre gummibaaden. Klokken 14.30 var vores rafting forbi og saa tog vi ellers hjem. Vi var begge meget traette, men kunne ikke lade vaere med at taenke paa den kommende dag. Det er nemlig dagen hvor vi skulle skydive.


Naeste morgen stod vi op kl. 6 og blev hentet paa hostel kl. 7. Vi blev koert ud til Jump The Beach centret, hvor flyveren og de 6 andre skydivere stod klar. Der blev gennemgaaet noget info og wupti, saa sad vi alle i flyvet. Jakob blev placeret foerst og han sad mere eller mindre ved siden af en aaben doer. Jeppe sad bagerst og vi kunne vidst begge fornemme nervoesiteten stige jo laengere vi kom op. Vi valgte at springe fra 14.000 fod, hvilket er det hoejeste man kan i Australien. Efter 25 min i flyet var vi oppe i 14.000 fod og foer vi kunne naa at taenke var vi ude af flyet, specielt Jakob eftersom han var den foerste der skulle springe. Jeppe havde dog lidt mere taenketid, da han saa alle forlade flyet, hvilket var et meget skraemmende syn! Flyet gav sig lidt fra side til side hver gang nogen sprang ud.

Selve turen ned er det vildeste af det vildeste vi NOGENSINDE har proevet. Ja, vi kan faktisk ikke beskrive det, saa proev at se filmen. De ansigtsudtryk i faar beskriver det bedre end vi kan. Det eneste vi kan fortaelle er, at vi flyver med 200 km/t ned igennem luften. Selvom det var rigtig rigtig skraemmende var det et smukt syn, at se ud over hele revet, Queensland og den store strand. Vi havde frit fald i ca. 60 sekunder og det foeltes nok som 10 sekunder. Det hele gik vildt staerkt!

Hvis i vil se filmene kan i trykke paa Jakob eller Jeppe herunder eller oppe i hoejre hjoerne. De ligger paa youtube.

- Jeppe Skydive 14.000 Ft. Mission Beach
- Jakob Skydive 14.000 Ft. Mission Beach

Whitsunday Islands og dykkercertifikat

Mandag den 6. april, begyndte vi paa vores teori til vores dykkercertifikat, dagen gik med gennemgang af teori og en dykketur i poolen. Vi skulle laere hvordan vi tog alt vores udstyr af under vandet; maske, regulator, iltflaske osv. Dagen efter skulle vi saa tage vores teori eksamen, som vi begge bestod med glans :D

Om aften skulle vi saa afsted paa vores tre dage lange sejltur, hvor vi skulle dykke i praksis. Vi skulle moedes ved havnen kl. 18.00 og det glaedede vi os begge meget til. Vi vidste paa forhaand, at der var plads til 32 gaester paa baaden, saa vi var meget spaendt paa at se, hvilke mennesker vi skulle tilbringe de naeste tre dage sammen med.

Da vi saa baaden, blev overrasket over hvor stor baaden var (30 m. lang og 7,5 m. bred ). Vi blev indlogeret paa et vaerelse med en fyr fra Skotland og en pige fra Canada. Der var et faelles toilet med tilhoerende bade faciliteter, hvilket er mere end de fleste hostels kan tilbyde, saa det var jo ren luksus.

Efter et lille orienteringsmoede, sejlede vi saa afsted mod Whitehaven Beach. Vi tilbragte den foerste aften med at drikke et par oel, med tre fyre fra England og det var rigtig hyggeligt.

Da vi vaagende naeste morgen, var vi ankommet til Whitehaven Beach, og det var tid til vores foerste dyk i praksis. Vores dykkerinstruktoer (Harry) gennemgik de oevelser, vi skulle lave paa bunden, samt forberedte os paa, at sigtbarheden paa bunden, var under 1 meter. Grunden til at sigtbarheden er saa daarlig, er at Whitehaven Beach er den strand med det fineste sand i hele verden (95% finhed) hvilket goer at det nemt bliver vivlet op i vandet, saa sigtbarheden bliver daarlig.

Foerste dyk gik problem frit, og vi afsluttede dykket med en lille svoemmetest i aabenthav. Vi skulle svoemme tilbage til baaden som laa 250 m fra dykke stedet. Det fik Jakob til at spekulere paa, om der var hajer i vandet :D men det var der heldigvis ikke.

Efter svoemmetesten blev vi sejlet ind til stranden, hvor vi tilbragte et par timer. Det var som at gaa paa silke saa fint var sandet. Herefter blev vi sejlet tilbage paa baaden, hvor frokosten stod klar. Det skal lige siges, at den mad vi fik ombord paa baaden, kunne vi ikke have lavet bedre selv! Efter frokost sejlede vi saa videre til Luncheon Bay, hvor vi skulle tage det naeste dyk blandt alle de smukke koraller. Dykket i sig selv gik problemfrit, men da vi kom tilbage til overfladen, var den gummibaad, som skulle samle os op vaek. Derfor blev vi taget af stroemmen og foert langt vaek fra opsamlingsstedet og ud mod aabent hav. Det var ikke lige den bedste fornemmelse, og vi kunne maerke paa vores dykkerinstruktoer, at han var meget sur da vi blev hentet, efter vi havde drevet afsted med stroemmen i 10 min. Heldigvis skete der ikke noget paa trods af misforstaaelsen blandt besaetningsmedlemmerne. Vi tog ud for at snorkle bag efter og det var rigtig fedt. Der var saa mange fisk og revet var smukt. Paa det ene tidspunkt smed en besaetningsmand noget broed ud imellem alle os der snorklede. En kaempe fisk paa 1,5 m kom frem og spiste broedet. Det var ret sjovt :)

Vi tilbragte natten i Luncheon Bay, fordi at der i loebet af eftermiddagen blaeste kraftigt op. Naeste morgen sejlede vi saa videre til Blue Pearl Bay, hvor vi skulle tage vores dybeste dyk (18 m.)

Dykket gik problemfrit, selvom vi begge maa indroemme, at det trykkede lidt i oerene, eftersom ingen af os, havde vaeret saa langt under havets overflade foer. Efter dykket sejlede vi saa endelig mod Great Barrier Reef (verdens stoerste koralrev og den eneste levende organisme, som man kan se fra rummet!). Paa vej derud kom der en hel delfin flok op bag baaden som sprang i vandet. Fantastisk syn! Vi ankom ca. kl 15.00 saa der var lige tid til en snorkeltur inden vores sidste dyk, som dykker aspiranter. Ord kan slet ikke beskrive, hvor flot koralrevet var, selve korallerne var i alle regnbuens farver, og der var fisk i alle farver og stoerrelser. Vi kunne slet ikke vente paa, at komme i vores udstyr og komme under vandet.

Vores sidste dyk gik rigtig godt, og vi kom igennem alle de forhindringer vores intruktoer lagde for os ( tog masker af os, fjernede ilt tanken osv.). Da vi kom tilbage til overfladen, fik vi den gode nyhed, at vi nu var rigtige dykkere :D Wuhhuuu

Samme aften fik vi et tilbud om, at komme med paa et nat dyk, og vi sagde begge to ja til at tage med. Vi maa indroemme at pulsen nok steg en del, da vi kom ned i den gummibaad, som skulle sejle os derhen, hvor vi skulle dykke. Vandet var kulsort, og vi kunne ikke se noget som helst fra overfladen, men vi var heldigvis allesammen udstyret med lygter og der hang et knaeklys bag paa hver ilttank, saa det var ikke svaert at oritentere sig da vi foerst kom under vandet.

Da vi kom under vandet, var det som at traede ind i en helt anden verden. Alt var sort omkring os, og vi kunne se store skygger i udkanten vores lygters raekkevidde, men det gik dog hurtigt op for os, at det var store fisk som fulgte efter os, fordi vi lyste vandet op. Det blev lettere for de store fisk at se de smaa fisk. Det skal lige siges at disse store fisk som fulgte os var 1,5 m lange. Hvis vi lyste paa en lille fisk ville de store fisk komme flyvende som torpedoer og spise den. Det var ret vildt. Efter noget tid blev hele dykkergruppen forbloeffet over, at se den ene store havskildpadde efter den anden ligge paa bunden og sove. Vi befandt os nemlig i et "turtle nest". Ingen af os havde forventet, at de kunne blive saa store ca. 1,5 - 1,8 m. i diameter det var helt vildt. Jeppe blev specielt forskraekket da en af skildpadderne svoemmede ind imellem gruppen og ramte ham. Hovedet paa skildpadden var ligesaa stort som en menneskehovede.

Efter dykket var hele gruppen helt oppe og koere over den fede oplevelse, og alle var enige om, at det var den fedeste oplevelse indtil videre i Australien og det siger ellers ikke saa lidt :D Det var simpelthen for VILDT at se de store skildpadder og revet!

Dagen efter kunne vi lige naa et morgen dyk inden vi skulle hjem. Jeppe havde desvaerre faaet noget betaendelse/tryk i oeret, saa han kunne desvaerre ikke deltage i det sidste dyk, saa jakob tog selv afsted med gruppen. Dykket var fantastisk, men det kunne ikke maale sig med natdykket. Da dykket var ved at vaere slut, og Jakob var paa vej til overfladen, gik det op for ham, at de andre i gruppen havde set en haj, men den svoemmede hurtigt vaek, saa Jakob fik desvaerre ikke set den. Det maa blive i Cairns, hvor vi begge to meget gerne vil ud og dykke igen.

Det er faktisk saadan, at vi i skrivende stund har booket resten af turen. Vi skal skydive fra 14.000 fod, bungy 50 m, ekstrem river rafte, dykke i Cairns med prodive (11 dyk, heraf 2 natdyk) og se Kakadu National Park i Darwin. Vi vil ikke fortaelle hvornaar vi skal det, men i morgen koerer vi fra Airlie Beach og til Townsville :) Vi elsker at rejse!

Fraser Island

Mandag d. 30/3 koerte vi til Rainbow Beach, og checkede ind paa Pippies Beachhouse hostel. Det er hos dem, vi har booket vores Fraser Island tour. Det meste af dagen blev brugt paa information omkring Fraser Island, da der er rigtig mange regler derovre. Vi blev instrueret i, hvordan man koerer i sand med en 4 hjuls traekker. Det er nemlig saadan, at vi selv skal koere paa Fraser, hvilket er meget unikt! Der blev ogsaa underskrevet en masse kedelige forsikrings papirer osv. Vi var ret traette om aftenen, saa vi laante nogle film paa hostellet og saa dem sammen med de 9 andre vi skal afsted med.

Tirsdag blev bilen pakket og alle 11 var klar til at tage afsted. Chloe & Sara fra England, Jan & Sarah fra Canada, Anna fra Sverige, Rikke, Chris og Mischa fra Tyskland, Ronan fra Irland og os. Klokken blev 12 og saa var det ellers afsted til faergen.

Fraser Island (K'Gari kalder aborigineerne den) er verdens stoerste sandoe med en laengde paa 120 km og er en kaempe national park. Der er rigtig mange dyr derovre, deriblandt dingoer (vilde hunde), varaner og masser af krybdyr og insekter. De er meget strikse med at oen fastholder sin vegetation og derfor var der som sagt en masse regler.

Da vi ankom til oen maatte vi vente med at koere, da tidevandet var oppe. Vi spiste lidt frokost og tog herefter vi videre mod Lake McKenzie. Det er en stor ferskvands soe hvor vandet er helt krystal klart. Det var saa smukt! Vi brugte saadan set resten af eftermiddagen her. Vi var ogsaa saa heldige at se dingoen her. Nu maatte vi videre til "campingpladsen" og det blev Jakobs tur til at koere. Bilen er en stor 4 hjuls traekker med plads til 11 personer, saa det er et ordentligt skrummel at faa rundt paa de smaa veje. Men Jakob klarede det med stil, og vi ankom sikkert til et lille spot ved stranden, hvor vi kunne campere. Damerne lavede mad og maendene satte teltene op. Vi fik laekker pasta med koedsovs og saa gik resten af natten med at se stjerneskud, tidevandet komme op og drikke oel. Vi kan slet ikke beskrive hvor taet stjernerne er paa og vi saa mindst 6 stjerneskud. AMAZING!

Naeste morgen stod vi rigtig tidligt op for at se solen staa op. Det var et imponerende syn! Tidevandet kom op kl. 8, saa vi skyndte os til Indian Head, som ligger i den nordlige del af oen. Det er stedet, hvor man kan staa paa en klippetop og se de store skygger (hajer) nede i vandet. Vi naede frem i tide og sikke et syn. Her fik vi en rigtig god fornemmelse af, at det faktisk er verdens stoerste sandoe. Vi kunne se "ned" over hele oen og se de store sandduner.

De naeste 6 timer tilbragte vi her for at vente paa at tidevandet gik ned (8-14). Der blev spillet fodbold, solbadet, gaaet ture og spist frokost. Vi gik ogsaa over til de saakaldte Champagne Pools, hvor vandet skyller ind over stenene og danner en masse skum. Det var et rigtig laekkert sted.

Nu var tidevandet nede igen og afsted det gik mod Eli Creek, Maheno Shipwreck og The Pinnacles hvor Jeppe var manden bag raettet. Nogle utrolig smukke steder alle sammen. Maheno er et gammelt kinesisk fragtskib, som strandede paa Fraser Island og sandet har simpelthen aedt sig fast paa det nu. Om aftenen camperede vi paa en campingplads midt paa oen som er ejet af en aboriginal ved navn Nick. Han var meget spirituel, og var overbevist om at der fandtes spoegelser. Vi maatte ikke floejte og spytte. Vi havde en rigtig hyggelig aften ved et baal, hvor Nick fortalte ghost stories, spillede Didgeridoo for os og drak oel med os.

Dagen efter stod vi op og koerte mod Lake Wobby. Endnu en stor soe som ligger placeret midt i sandbanke naermest. Det var helt vildt flot og vi hoppede rundt i de stejle sandbanker.

Meget traette, svedige og klamme koerte vi tilbage til Pippies Beachhouse og afleverede bilen. Den blev inspiceret og tjekket om alt var i orden. Det var den heldigvis og vi skyndte os videre. Vi skulle nemlig vaere i Airlie Beach kl. 14 dagen efter til et laege tjek, som er en del af vores dykkerkursus. Derfor maatte vi skynde os videre. Der er 850 km fra Rainbow Beach til Airlie Beach, saa vi koerte de foerste 400 km og endte i Rockhampton kl. 00.30 om natten. Vi faldt hurtigt soevn i sengen efter den lange dag. Det var ogsaa rigtig maerkeligt at skulle saa hurtigt afsted fordi nu havde vi lige laert dem alle at kende. Men saadan er det at rejse. Man moeder en masse nye mennesker hele tiden som man kommer til at holde af. Vi er jo heldigvis saa priviligerede i dag at vi har Facebook, saa det hjaelper lidt paa det hele :)

Nu er vi i Airlie Beach og det skriver vi om efter vores sejltur til Whitsundays Islands. Vi glaeder os saa meget til at dykke i koralrevet!!!