Fraser Island

Mandag d. 30/3 koerte vi til Rainbow Beach, og checkede ind paa Pippies Beachhouse hostel. Det er hos dem, vi har booket vores Fraser Island tour. Det meste af dagen blev brugt paa information omkring Fraser Island, da der er rigtig mange regler derovre. Vi blev instrueret i, hvordan man koerer i sand med en 4 hjuls traekker. Det er nemlig saadan, at vi selv skal koere paa Fraser, hvilket er meget unikt! Der blev ogsaa underskrevet en masse kedelige forsikrings papirer osv. Vi var ret traette om aftenen, saa vi laante nogle film paa hostellet og saa dem sammen med de 9 andre vi skal afsted med.

Tirsdag blev bilen pakket og alle 11 var klar til at tage afsted. Chloe & Sara fra England, Jan & Sarah fra Canada, Anna fra Sverige, Rikke, Chris og Mischa fra Tyskland, Ronan fra Irland og os. Klokken blev 12 og saa var det ellers afsted til faergen.

Fraser Island (K'Gari kalder aborigineerne den) er verdens stoerste sandoe med en laengde paa 120 km og er en kaempe national park. Der er rigtig mange dyr derovre, deriblandt dingoer (vilde hunde), varaner og masser af krybdyr og insekter. De er meget strikse med at oen fastholder sin vegetation og derfor var der som sagt en masse regler.

Da vi ankom til oen maatte vi vente med at koere, da tidevandet var oppe. Vi spiste lidt frokost og tog herefter vi videre mod Lake McKenzie. Det er en stor ferskvands soe hvor vandet er helt krystal klart. Det var saa smukt! Vi brugte saadan set resten af eftermiddagen her. Vi var ogsaa saa heldige at se dingoen her. Nu maatte vi videre til "campingpladsen" og det blev Jakobs tur til at koere. Bilen er en stor 4 hjuls traekker med plads til 11 personer, saa det er et ordentligt skrummel at faa rundt paa de smaa veje. Men Jakob klarede det med stil, og vi ankom sikkert til et lille spot ved stranden, hvor vi kunne campere. Damerne lavede mad og maendene satte teltene op. Vi fik laekker pasta med koedsovs og saa gik resten af natten med at se stjerneskud, tidevandet komme op og drikke oel. Vi kan slet ikke beskrive hvor taet stjernerne er paa og vi saa mindst 6 stjerneskud. AMAZING!

Naeste morgen stod vi rigtig tidligt op for at se solen staa op. Det var et imponerende syn! Tidevandet kom op kl. 8, saa vi skyndte os til Indian Head, som ligger i den nordlige del af oen. Det er stedet, hvor man kan staa paa en klippetop og se de store skygger (hajer) nede i vandet. Vi naede frem i tide og sikke et syn. Her fik vi en rigtig god fornemmelse af, at det faktisk er verdens stoerste sandoe. Vi kunne se "ned" over hele oen og se de store sandduner.

De naeste 6 timer tilbragte vi her for at vente paa at tidevandet gik ned (8-14). Der blev spillet fodbold, solbadet, gaaet ture og spist frokost. Vi gik ogsaa over til de saakaldte Champagne Pools, hvor vandet skyller ind over stenene og danner en masse skum. Det var et rigtig laekkert sted.

Nu var tidevandet nede igen og afsted det gik mod Eli Creek, Maheno Shipwreck og The Pinnacles hvor Jeppe var manden bag raettet. Nogle utrolig smukke steder alle sammen. Maheno er et gammelt kinesisk fragtskib, som strandede paa Fraser Island og sandet har simpelthen aedt sig fast paa det nu. Om aftenen camperede vi paa en campingplads midt paa oen som er ejet af en aboriginal ved navn Nick. Han var meget spirituel, og var overbevist om at der fandtes spoegelser. Vi maatte ikke floejte og spytte. Vi havde en rigtig hyggelig aften ved et baal, hvor Nick fortalte ghost stories, spillede Didgeridoo for os og drak oel med os.

Dagen efter stod vi op og koerte mod Lake Wobby. Endnu en stor soe som ligger placeret midt i sandbanke naermest. Det var helt vildt flot og vi hoppede rundt i de stejle sandbanker.

Meget traette, svedige og klamme koerte vi tilbage til Pippies Beachhouse og afleverede bilen. Den blev inspiceret og tjekket om alt var i orden. Det var den heldigvis og vi skyndte os videre. Vi skulle nemlig vaere i Airlie Beach kl. 14 dagen efter til et laege tjek, som er en del af vores dykkerkursus. Derfor maatte vi skynde os videre. Der er 850 km fra Rainbow Beach til Airlie Beach, saa vi koerte de foerste 400 km og endte i Rockhampton kl. 00.30 om natten. Vi faldt hurtigt soevn i sengen efter den lange dag. Det var ogsaa rigtig maerkeligt at skulle saa hurtigt afsted fordi nu havde vi lige laert dem alle at kende. Men saadan er det at rejse. Man moeder en masse nye mennesker hele tiden som man kommer til at holde af. Vi er jo heldigvis saa priviligerede i dag at vi har Facebook, saa det hjaelper lidt paa det hele :)

Nu er vi i Airlie Beach og det skriver vi om efter vores sejltur til Whitsundays Islands. Vi glaeder os saa meget til at dykke i koralrevet!!!